VARSLING (opdateret) - Midlertidig lukning af det varme vand fra tirsdag - torsdag i uge 29
VARSLING
Til forbrugerne i Vallensbæk Fjernvarme Nord
Vigtig information vedr. midlertidig lukning af det varme vand
- - -
Denne besked supplerer tidligere udsendte
sms-varsel af 4. juli samt informationen på
hjemmesiden af 3. juli.
- - -
Vi vil hermed informere om, at der desværre ikke vil være adgang til varmt vand fra
natten til tirsdag den 15. juli (kl. 00:00) til
torsdag den 17. juli, kl. 19:00.
Lukningen skyldes en nødvendig og planlagt opgradering af fjernvarmecentralen, hvor der blandt andet installeres øget pumpekapacitet. Opgraderingen er nødvendig for at sikre, at flere brugere kan tilkobles fjernvarmenettet i fremtiden, og at driften fremadrettet forbliver stabil og effektiv.
I den nævnte periode vil der ikke være varmt vand tilgængeligt. Derfor må man koge vand, hvis der er behov for varmt vand til husholdning eller personlig hygiejne.
Ny lukning i uge 34 eller 35
Vi lukker yderligere for det varme vand i enten uge 34 eller 35. Hold i den forbindelse øje med vores hjemmeside, hvor vi straks vil opdatere informationen, så snart der er nyt om den præcise dato.
SMS-service – Tilmeld dig nu og få informationer sendt direkte
For at modtage direkte besked om fremtidige varslinger og driftsændringer, kan du tilmelde dig vores SMS-service. Det gøres via hjemmesiden under Selvbetjening → SMS-service.
Hjælp med at sprede budskabet
Vi opfordrer alle til at dele denne information med naboer i området, så vi sikrer, at flest muligt bliver informeret.
Vi er meget opmærksomme på de gener, dette måtte medføre, og bestyrelsen har gjort alt for at forkorte nedlukningsperioden mest muligt. Arbejdet vil blive udført i døgndrift, så det varme vand kan genetableres hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte os på følgende vis:
Mail: info@vfnord.dk
Telefon: 4364 6116
Mandag - torsdag
8:00 - 15:00
Fredag
8:00 - 12:00
Vi takker for din forståelse og tålmodighed i forbindelse med projektet.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Vallensbæk Fjernvarme Nord