Kontrakter sendt ud

20. februar 2024

Fjernvarmekampagnen er nu godt i gang, og vi har sendt kontrakter til alle, der har tilkendegivet deres interesse i fjernvarme.

Vi har sendt kontrakterne via Penneo, hvor underskrivelsen af kontrakten sker gennem MitID. Med kontrakten har vi også sendt et bilag, hvori der står hvad pakkeløsningen indeholder.

Vi er nu lidt over halvvejs i vores kampagneperiode og 36 % har underskrevet kontrakten. For at fjernvarmen kan udbygges i området, skal 65 % sige ja tak til fjernvarme.

Hvis du gerne vil følge med i, hvor mange der underskriver kontrakten, og derved siger ja tak til fjernvarme, kan du se det på vores hjemmeside, hvor tallene opdateres alle hverdage: www.vfnord.dk

Vil du gerne gøre en ekstra indsats for at fjernvarmen bliver en mulighed i jeres område, opfordrer vi til at du tager snakken med genboen eller naboen. Du er velkommen til at komme og hente en fjernvarmebrochure til snakken hos os på Horsbred 201.

Varme hilsner fra

Bestyrelsen