Nyhedsbrev juli 2025
NYHEDSBREV JULI 2025 - Syvhøjvænge og Nørrebred
Status på fjernvarmeudbygningen
Udbygningen af fjernvarmen i området ’Syvhøjvænge og Nørrebred’ går over al forventning
og i skrivende stund er vi faktisk en kende foran tidsplanen.
Med udgangspunkt i dette ser
status pt. ud som følgende:
- I etape 1, 2 og 3 er alle installationer færdige og forbrugerne er nu tilkoblet fjernvarmenettet.
- Etape 4 er tæt på at være færdig og de kommende forbrugere forventes at blive tilkoblet fjernvarmenettet ultimo august.
- I etape 5 er alle kundebesøgene nu gennemført og gravearbejdet er godt i gang.
- I etape 6 gennemføres de sidste kundebesøg inden for kort tid og forventningen er, at gravearbejdet startes inden for den næste måned.
- I etape 7 vil kundebesøgene starte op i løbet af august md.
Det er Zacho Lind som står for etablering af fjernvarmeledningerne. Når de er færdige i de enkelte etaper, vil Øens Fjernvarme, som er vores VVS’er, kontakte de pågældende beboere for at aftale tidspunkt for det indvendige installationsarbejde.
Fjernvarme på abonnement
Som vi tidligere har skrevet om, så er det blevet muligt at blive tilkoblet fjernvarmen med en
abonnementsordning, og ordningen er blevet taget rigtig godt imod. Vil du vide mere om vores
abonnementsordning, så kan du læse detaljerne på vores hjemmeside www.vfnord.dk
VEKS-lån
Som kommende fjernvarmeforbrugere er der mulighed for at låne op til 75.000 kr. via VEKS.
Lånet kan dække udgifter i forbindelse med tilslutning til fjernvarmen for eksisterende
ejendomme. Der kan for eksempel ydes lån til stikledning, tilslutningsafgift til
fjernvarmeselskabet, tilslutningsanlæg, rådgivning, arbejdsløn samt omkostninger i
forbindelse med låneordningen. Du finder alle detaljerne om lånemuligheden hos VEKS på
www.veks.dk.dk
Er du interesseret i et VEKS-lån skal du blot udfylde en låneansøgning via VEKS-hjemmeside og
indsende den til administration@EBO.dk
Vejledende tidsplan
Du finder den vejledende tidsplan for anlægsarbejdet ifm. udrulning af fjernvarmen på vores
hjemmeside www.vfnord.dk under fanen ’Få fjernvarme / tidsplan’
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til fjernvarmeudbygningen, så kontakt os endelig.
Vi kan kontaktes via vores kontaktformular på vores hjemmeside eller via tlf. 4364 6116. Åbningstiden er mandag – torsdag fra kl. 8:00 – 15:00.
Har du ikke allerede skrevet dig op til at få fjernvarme, eller kender du måske en som ønsker
at få fjernvarme, så kan tilmelding sker på vores hjemmeside www.vfnord.dk under fanen
’Få fjernvarme / tilmeld dig fjernvarmen